Tekst af Bent Christoffer Nielsen,
Tåsinge

Mellem to retter.

Æbletræets modne frugt
Venter på at blive brugt,
Rød og gylden er dens hud,
Vi kan gå på æbleskud
og få glæde af den kraft,
der er skjult i kødets saft.

Først var træet vinterbart,
Men med solen kom der fart,
Grenene gav knop på knop,
Træet fik det første skub
Hen mod vårens bristepunkt,
Atter følte det sig ungt.

Klædt i hvidt, ja, som en brud,
Står nu træet i sit skrud,
Biers summen om hver blomst
Varsler: Det er ej omsonst.
Vent du blot til høstens tid
Så kan du på ny få bid.

Høstens kundskab vidner om
At attrå gi´r særlig dom, -
Siden isen slap vor jord,
Æblet prydet har vort bord.
Godt de smugled æblet ud,
Da de blev smidt ud af Gud.