Tilbage
Info om glyco ernæring

Kulstofforbindelser i fødevarerne

 

Glyco ernæring kan meget vel være den største opdagelse indenfor ernæring i moderne tid. Opdagelsen af den store betydning sukkerstof spiller i cellers interne kommunikation for vort velbefindende og sundhed. Disse stoffer består af 8 sacharider der er blevet identificeret som værende så essentielle, at mangel fører til alvorlige sygdomme.

 

Vi har kun 2 af disse kulstoffer i vores kost i dag, (5 kan findes i modermælk) når alle 8 tilføres kroppen i de rigtige mængder, er der med sygdomstilstande set resultater, som ganske enkelt er revolutionerende. Disse 8 stoffer er 100 % naturlige og uskadelige for kroppen. Vi kan tage dem i lige så store mængder vi har lyst til uden bivirkninger.

Nogle af disse sacharider findes i frisk og naturligt modnet frugt og grønt. De er nærmest ikke til stede i nutidens masseproducerede fødevarer. Frugt er næsten altid er høstet grønt og ikke naturligt solmodnet.

Indtil for 10 år siden troede man, at disse sukkerarter kun blev brugt til energi. Man har nu opdaget at de er uundværlige og har stor indflydelse på hvordan vores celler snakker sammen, renser ud, fornyer sig selv, forsvarer mod angreb og hjælper kroppen til at optage vitaminer, mineraler osv.

Den menneskelige krop (som alt levende) har altid forlangt vand, vitaminer, mineralet, sporstoffer, enzymer, proteiner, fedt og kulhydrater for at fungere godt. Mangler vi bare én komponent kan vi blive syge.

Den ernæring vi spiste førhen var mere naturlig og rig på de mange naturlige mikronæringsstoffer, som kroppen behøver for at fungere godt.

Ernæringen, vore råvarer, er nu forarbejdet så meget, at den ikke indeholder alle de næringsstoffer kroppen behøver for at fungere godt. Frugt og grøntsager indeholder simpelthen ikke de næringsstoffer som før i tiden, det er på grund af ændret produktionsmåde, grøn høst, forædling af råproduktet, konservering, transport, opbevaring og forøget indhold af toksiner på grund af sprøjtemidler, samt tvangsmodning for at overholde leveringsterminer.

Vi spiser mest frugt og grøntsager fra supermarkeder, ikke hel friske varer, hvilket reducerer indholdet af de essentielle sukkerstoffer. Den generelle forurening af miljøet har også en ødelæggende virkning på indholdet af sukkerstofferne i frugt og grøntsager.

 

Vi har kun 2 af disse stoffer tilbage,

nemlig glukose (glu) og galaktose (gal), de 5 andre er forsvundet. Det er Mannose (Man), Fucose (Fuc), Xylose (Xy), N-Acetylglucosamine (GlcNAc), N-Acetylgalactosamine (GalNAc), N-Acetylneuraminic acidsialic acid (NANA)

 

Kan det at vi mangler sukkerstoffer være årsag til de skadelige virkninger af stress, ophobning af giftstoffer, genetisk abnormitet, dårlig sædkvalitet, barnløshed hos kvinder og alle mulige sygdomme, tilskrives mangel på de sidste 5 sukkerstoffer.

Nobelprisen i medicin er i 1994, 1999, 2000 og 2001 gået til forskere i glycoproteinerne. Det at have brudt sukkerkoden menes at føre til fantastiske fremskridt i helbredelsen af mennesker. Studier bekræfter, at de 8 essentielle biologiske aktive sukkerstoffer kan fremvise fantastiske resultater.

 

De planter der har mange sukkerstoffer, er især planter som er blevet kendte i hele verden for at have helbredende egenskaber. Nogle få skal nævnes: Aloe Vera, Astragalus, plantesaft fra gummitræer eks. Nonni, harpiks fra gummitræer, hvidløg, visse svampe eks. re-si-gen  shitake, skaller eks. uafskallede brune ris, modermælk, kokusnød. Echinacea rød solhat, majs, pektiner fra frugt, forskellige alger og urter.

 

Inden næste afsnit er her links til yderlige oplysninger, så man i ro og mag kan gøre sig sine egne overvejelser om glyco ernæring.

 

www.glycoscience.com, 
www.healthandlongevity.info  ( billeder / historier )

www.mannapages.com/pnglyco

www.pbs.org/newshour/nobel_1999/blobel.html  (Dr. Günther Blobels nobelpris i medicin)

 

Siolit har siden 1991 beskæftiget sig med C/N – forholdet i jorden. For at planterne kan optage kvælstof skal der være et vist forhold til kulstof. Vi har konstateret, at der mangler kulstof i hovedparten af landbrugsjorden. Er det så en af årsagerne til mangel på visse kulstofforbindelser i de fødevarer vi får? Er der en general mangel på kulstof i al den dyrkede jord, også i kolonihaverne?

 

Skal vi til at tænke helt anderledes mht. den måde vi behandler jorden på?

Det faktum at vi kun får 2 af 8 nødvendige kulstofforbindelser kunne tyde på, at der er en sammenhæng med mangel på jordbaserede kulstofforbindelser. Mindst 3 af de ovennævnte har kvælstof som komponent, og da alt liv i jorden foregår i de øverste få cm er det her vi kan gøre noget.


(Artikel)

Kulstof - naturens naturlige energikilde

 

I 1999 fik Dr. Günther Blobel, Nobelprisen i medicin for sin opdagelse af 8 vigtige sukkerstoffers betydning for vore cellers indbyrdes kommunikation, og de virkninger manglen på dem har for vores sundhedstilstand. Det, at vi kun får 2 at disse sacharider ( kulstoffer ) gennem vore fødevarer i dag, kan tilskrives et resultat af moderne dyrknings- og høstmetoder, der ikke tillader naturlig modning, og det at helt frisk frugt og grønt sjældent kan findes på hylderne i supermarkedet.

 

Ikke mange er klar over samspillet mellem kulstof ( C ) og kvælstof ( N ) i jorden, endnu færre er klar over kulstoffets betydning i vores ernæring og hvilken enorme sundhedsmæssige betydning manglen på disse 8 sukkerstoffer har. Der er ikke her tale om raffineret sukker, men om forskellige naturlige kulstofforbindelser ( sacharider ) der findes i solmodnet frugt og i grøntsager.

I kolonihaven burde det ikke være et problem, at høste når afgrøderne er modne, og kan indeholde disse sukkerstoffer. Men gør de så det?

 

Det faktum at mange haveejere også har et godt helbred, skyldes det simpelthen at de får disse kulstoffer?

 

Kendskabet til C/N - forholdet i jorden omtales næsten aldrig. Dog er det jo netop i de få cm jordlag vi dyrker, at alt liv har sit udspring. Ganske få har beskæftiget sig med, hvad det er der egentlig foregår netop her, hvor milliarder af forskellige eksistenser lever og dør. En storby som New York virker død i sammenligning med det liv, der findes i en god sund jord. Det er en selvfølge, at der ikke er sprøjtet og kunstgødet når vi taler om god sund jord, og det står ikke til diskussion i denne sammenhæng.

Alle disse organismer har behov for tilgængeligt kulstof. I det naturlige kredsløb sker nedbrydning og opbygning i de forskellige organismer og jordkemiske molekylerækker. Kulstoffet er brændstoffet, der får motoren til at virke. Nu er det heldigt for planterne, at de er i stand til at optage kulstof fra luften og bruge det i opbygningen af celler. Nogle planter har symbiose med svampe, der får deres kulstof fra planterne mod at give planterne næringsstoffer fra jorden. Det faktum, at der i hovedparten af den danske jord er for lidt kulstof til rådighed i den rigtige sammensætning gør, at optagelsen af kvælstof og andre livsvigtige mineraler ikke er optimal for planterne. Plantetilgængelige kulstofforbindelser i jorden bliver således en mangelvare, hvilket resulterer i at mindst 3 af de 8 kulstofforbindelser mangler i de afgrøden vi høster.

 

Er mange af de sygdomme vi ser i dag i virkeligheden næringsstofmangel?

Kan visse plantesygdomme også være mangel på næringsstof. Hovedparten af alle haveejere vil sige et klart ja til det. Når nu kulstof er et så vigtigt stof for alt levende, er det nærliggende at denne mangel også for planterne giver sygdomme, der til sidst rammer os som toppen af fødekæden.

Et lille eksempel er det vokslag der findes på alt frugt. De stoffer der her beskytter frugten mod sygdomme og svampe, er nøjagtig de samme stoffer vore celler behøver i deres beskyttelseshinde.

Vi er hvad vi spiser, og er det ikke godt nok, bliver vi syge. Det samme gør andre organismer også, så en god sund jord er livsgrundlaget for et godt helbred i alle led.

Vi høster og fjerner næringsstoffer fra kredsløbet. Det skal vi kompensere for i samme mængde og gerne lidt mere. Mange gamle træer i vore parker erklæres for syge, og hvorfor er de så det? Med stort møje og besvær rives alle blade sammen hvert efterår. Træets madpakke fjernes og dermed vigtige næringsstoffer. Gør vi det samme år efter år, bliver vores jord også udpint, - planter vi samme afgrøder i en årrække bliver høsten også derefter. Indtager vi fødevarer uden det rigtige næringsindhold er resultatet det samme: Manglende immunforsvar og sygdom hos os.

 

Hvordan opnår vi så et godt indhold af kulstof i jorden?

Kompost med rigeligt organisk materiale så regnorme, bænkebidere og alle hjælperne har noget at leve af, - en rig “natur” kan starte i hjørnet med kompostdyngen..

Et tykt og tæt flis- eller bark lag er direkte dræbende for alt liv, og det er jo også tit formålet.

Flis har et C/N-forhold på mellem 600 - 1000 alt efter hvilken flistype det er. Halm ligger på ca. 70 For planterne er et C/N-forhold på 20 - 30 optimalt, så det er indlysende, at et C/N-forhold på 600 ikke er livgivende. I virkeligheden kommer alle planter der forventes at gro under sådanne forhold i kvælstofmangel. For at omsætte dette kulstofbjerg skal alle de omdannende organismer bruge kvælstof, og det tager de før planterne kan få noget. Er der ikke nok kvælstof til processen går den i stå, indtil der igen kommer kvælstof i systemet. En gammel bøgeskov er et godt eksempel på en utrolig langsom omdannelse af organisk stof, hvor kun få arter kan trives, og det er ikke kun lysmangel der her spiller en rolle.

En rigtig sammensat kompostdynge omsættes i sit naturlige tempo, og naturen har sjældent travlt når den skal yde sit bedste, så at forcere omsætningen unaturligt kan ødelægge vigtige næringsstofforbindelser der senere giver planterne deres sundhed og i sidste ende tjener som vores fødegrundlag.

 

Der er yderligere oplysninger om glycoernæring og C/N - forhold på www.siolit.com, hvor der er links til andre relevante sider:


www.glycoscience.com  

www.healthandlongevity.info (billeder og historier)

www.glycoinformation.com  

www.pbs.org/newshour/nobel_1999/blobel.html

 

Tilbage