Det er balancen mellem kulstof / kvælstof der afgør planternes optagelse af næringsstoffer.

C/N forholdet i husdyrgødningen bruges i Sverige til at bestemme planternes optagelse af N. I deres markstyringsplaner for de enkelte afgrøder er C/N forholdet derfor en vigtig faktor, som afgør hvor meget husdyrgødning der må spredes på den enkelte mark.

Siolit Plus er et aktivt stof i denne sammenhæng.

De processer Siolit Plus sætter i gang er netop en medvirkende årsag til, at husdyrgødningen bliver mere plantetilgængelig. Omdannelsen af de fede flygtige fedtsyrer til lette viser dette.

Denne forandring af husdyrgødningen giver samtidig en helt andet lugt, som det kan se i tabellen fra forsøget sker der en halvering af lugtstofferne.

Siolit processen kan meget kort beskrives ved en aërob respiration, hvor brint overføres til ilt og bliver til vand:   C6H12O6 + 6 O2  omdannes til  6 CO2  + 6 H2O.

I ubehandlet husdyrgylle er der tale om en anaërob respiration, her overføres brint til uorganisk stof, der indeholder ilt. Hvis f.eks. et  kuldioxid molekyle modtager 4 H-atomer, kan det blive til CH4 eller methangas, formlen er: 2 CH3CH2OH + CO2  omdannes det til   2 CH3COOH + CH4

(Ethylalkohol)     (Eddikesyre) + ( Methan ).

Ved at brint overføres på CO2, nitrat og sulfat dannes bl.a. methan, frit kvælstof, ammoniak og svovlbrinte. I Kåre Fog´s Grundbog i Økologi er der på siderne fra 69 til 79 en meget grundig indføring i nedbrydningsprocesserne, ovenstående formler er hentet herfra. Bogen er udgivet på Nucleus Forlag ApS 1982. ISBN 87-87661-33-0.

Siolit-behandlet svinegylle

Ubehandlet svinegylle

Tankforsøg med Siolit-behandlet og ubehandlet svinegylle viste en meget stor forskel på de to tankes indhold. Der var desuden en meget stor forskel på afgasningen fra tankene, som det ses var den ene tank opblæst efter tre dage med lukket ventil, hvorimod den Siolit-behandlede gylle ikke havde udviklet gas. Der kunne aftappes 8 liter gas fra den ubehandlede gylletank og 0 liter fra den Siolit-behandlede gylletank, hvor gasprøverne skulle suges ud.

Svenske gylleanalyser, hvor Siolit Plus har været anvendt til husdyrgødningen, viser alle et ændret C/N forhold, der giver en bedre optagelse af  N, og dermed også af andre plantenæringsstoffer.

Kulstof / kvælstof   en livgivende balance!

C/N – forholdet er af afgørende betydning for planternes optagelse af kvælstof og kan bruges som en indikator på hvor meget kvælstof planterne kan optage af den gødning der spredes på marken.

Allerede i begyndelsen af 1991 fik vi gennem svenske forsøg med Siolit syn for at et forbedret C/N - forhold gav forbedret udnyttelse af det kvælstof der blev tilført marken. Gylleanalyserne viste at C/N – forholdet lå på mellem 20 – 30, som er meget plantevenligt, Forandringen viste, at der skete en meget positiv udvikling i en Siolit – behandlet husdyrgødning, i modsætning til den ubehandlede.

Kulstof indgår i mange af de forbindelser vi har i planteproduktion og i de processer der sker i de øverste jordlag. Et nært samarbejde mellem svampe, bakterier og de smådyr der æder organisk materiale omdanner det til en lang række uorganiske forbindelser der kan udnyttes af planterne.

I husdyrgødning opstår der problemer, når vi sammenblander det faste og det flydende til gylle, - og opbevarer det under iltfattige forhold. Der startes en forrådnelsesproces der efterhånden opbruger den ilt der er der. Den anaërobe proces danner mange uønskede stoffer, som alle har en negativ indvirkning på planternes rodnet. Methangas, CH4 dannes så længe der er CO2 tilstede. Brint, H kan også binde sig til sulfat og blive til svovlbrinte der er yderst giftigt. En tredje uønsket konsekvens af denne proces er dannelsen af frit kvælstof, ammoniak og flere mælke - og smørsyre forbindelser der alle bidrager kraftigt til gyllestanken. Det frie kvælstof fordamper sammen med ammoniak til omgivelserne hvilket er uønsket set ud fra et landøkonomisk synspunkt.

Denne husdyrgødning er i sit udgangspunkt ikke egnet til planteproduktion, før der er sket en omdannelse hvortil der skal bruges ilt. Denne ilt tages i de øverste jordlag hvor gyllen er spredt. Planternes rødder kan kun optage næringsstoffer hvor der er ilt i jorden, de får iltmangel der svækker planterne når de har mest brug for en god start.

Naturens husholdning er stor, så planterne klarer denne situation gennem en kombination af dvaletilstand, langsom vækst og / eller dannelse af ”luftrødder”. Majs er et godt eksempel på det sidste, majsfrøet skyder sig op og danner et overfladisk rodnet inden det kan sende sine rødder nedad og begynde optagelsen af dybere liggende næringsstoffer der gradvist bliver tilgængelige.

Nedbrydningprocesserne der sker ved hjælp af ilt har et helt andet forløb.
Den aërobe proces (kompostering) omdanner det organiske stof på forskellig måde til uorganiske mineraler og forbindelser, der indgår i den fødekæde hvor planterne er en vigtig forbruger. Der dannes også CO2 (kuldioxid) der kan optages gennem planternes blade, og H2O (vand) i processen tillige med varierende mængder af humus der er en vandregulerende faktor i jorden.

Siolit – behandling af husdyrgødning er medvirkende i denne proces, hvor Siolitten indgår i den organiske nedbrygningsproces, der som slutmål giver en meget plantevenlig gødning.  C/N – forholdet spiller i denne forbindelse en vigtig rolle. Kulstofatomet er energistoffet der i sine mange forklædninger giver alle levende organismer kraft til opbygning af organisk stof. Fra de mindste bakterier og svampe til de største pattedyr og træer er kulstofatomet vigtig.

Det er derfor uforståeligt at man i landbruget ikke tager mere vare på dette stof end man gør. Ved at afbrænde methangas, CH4, fjernes kulstof fra gyllen, som ganske vist bliver mindre skadelig for planternes rødder, men samtidig mister sit kulstof der skulle indgå i kredsløbet sammen med kvælstof.

Tilføres marken kulstof i form af halm skal denne først nedbrydes, hertil skal der bruges kvælstof som tages fra planterne der kan komme i kvælstofunderskud.  Halm har et C/N – forhold på fra 60 – 100 hvilket betyder at der er 1 kvælstofatom og 60 – 100 kulstofatomer. Træflis der ofte ses anvendt i haverne har et C/N på mellem 200 til 1000, under et sådant lag kan intet vokse, og det er vel også meningen lige der. Men i landbruget er det anderledes, her er det planternes behov der skal være udgangspunktet for gødningsmængde og sammensætning, så her er C/N – forholdet af yderste vigtighed fore at opnå gode høstresultater.

Virkningsprocenten af den tilførte gødningsmængde må også befordre en optimal udnyttelse af husdyrgødningen og de vigtige næringsstoffer der findes heri. Rigtig behandlet er husdyrgødning en vigtig resurse og ikke et affaldsprodukt.

Jeg kan varmt anbefale at læse mere om emnet i bogen: Grundbog i økologi af  Kåre Fog  ISBN 89-87661-33-0. der med videnskabelig grundighed beskriver emnet. Se yderligere information og billedmateriale der viser iltsvind i jorden.

I Landbrugets gødningslære omtales C/N – forholdet under afsnittet om gartneri.

Ordet økologi betyder i videnskabelig sammenhæng samspillet mellem organismer og deres omgivelser.

Tilbage til forsiden  Glycoernæring